Appenzeller Sennenhunde i Danmark. Aktiv hyrde- kvæg og gårdhund, glade og lærenemme
 

APPENZELLER SENNENHUND
Oprindelsesland: Schweiz


Anvendelse: Drivhund, hyrdehund, vagt-, hus- og gårdhund. I vore dage også som alsidig brugs- og familiehund.

Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere og Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde), Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde). Uden brugsprøve.

Historie: I 1853 blev en Appenzeller Sennenhund for første gang beskrevet i bogen ”Tierleben der Alpenwelt” som ”en klart gøende korthåret, middelstor, flerfarvet Sennenhund af en ret ensartet, Spids-lignende type, der findes i visse egne, hvor den bruges dels som vagthund på gårdene, dels som drivhund for kvæget”. I 1895 opfordrede racens store forkæmper, skovrider Max Sieber, SKG (Schweizerische Kynologische Gesellschaft) til at gøre noget for Appenzeller Sennenhund. I 1898 stillede myndighederne i kanton’en St Gallen 400 SFr til rådighed for avlsarbejdet med Appenzelleren. SKG nedsatte en kommission, racens særlige kendetegn blev fastlagt, og på det årlige marked i Altstätten blev fremstillet 9 hanner og 7 tæver, som erhvervede præmier på 5 til 10 Fr. Som en følge heraf blev 8 Appenzellere fremstillet på den første internationale hundeudstilling i Winterthur, i den forsøgsvis etablerede klasse ”Sennenhunde”. Takket være initiativ fra professor Albert Heim, der interesserede sig meget for Schweizer Sennenhunde og dermed også for Appenzelleren, grundlagde man i 1906 klubben ”Appenzeller Sennenhunde Club” med opgave at bevare og styrke racen i dens naturlige tilstand. Indføring af hvalpene i ”Appenzeller Hundestammbuch” blev gjort obligatorisk, og dermed begyndte den målrettede avl.

I 1914 udarbejdede professor A Heim den første gyldige racestandard. Det oprindelige område for avlen var Appenzellerland, men nu er racen udbredt over hele Schweiz og opdrættes også i mange andre lande. Begrebet ”Appenzeller Sennenhund” er i dag klart defineret og afgrænset fra de øvrige Schweizer Sennenhunde. Skønt racen har fundet mange tilhængere, er dens avlsbasis stadig meget lille, og det er kun muligt ved ansvarsbevidst opdræt at opnå og fastholde racens fremragende arveanlæg.

Helhedsindtryk: En trefarvet, middelstor, næsten kvadratisk bygget hund, harmonisk proportioneret overalt. Muskuløs, meget adræt og behændig. Udtrykket er gavtyve-agtigt.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 52 til 56 cm, for tæver 50 til 54 cm. Tolerance +/- 2 cm.

 
Fulden Byvej 6, 8330 Beder, +45 8627 1208, sybille.kyed@privat.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net
Appenzeller Sennenhunde hvalpe i Danmark fra Schweiziske forældre opdrættes i hjemmet, Sorte og havannabrune hunde