Vi er en familie på seks, der bor på et lille hobbylandbrug syd for Århus. Vi har fire børn i alderen 8 - 15 år.
Vi har islandske heste, boergeder, kaniner i haven, og så har vi lige nu en appenzeller tæve Sif boende herhjemme og én tæve Bess, som er udstationeret i en anden familie. Vores hanhund Basil, som ses her til højre mistede vi desværre i januar 2012, da han kom ud foran en bil.
Det blev appenzeller sennenhund, fordi vi skulle have en hund, som ikke strejfer, som gider deltage i vores liv udenfor, og som er omgængelig overfor andre hunde. Og så må den ikke være for stor. Når vi er seks, der skal ud at køre, er bilen allerede godt fyldt op, så hvis hundene skal med, skal de kunne pakkes ind i de efterladte huller eller sidde på skødet.
Vi har fået en glad og energisk hunde, der bliver hjemme selvom, der er åbent ud til markerne. Det galdt også Basil. Men skal vi ud, så er hundene altid klar og følger med i pasningen af de andre dyr, eller hvad der ellers er af praktisk arbejde i marken.
Det er hunde, der elsker at komme med ud og ride, og følger hestene tæt, så snor er helt unødvendigt. De er også lykkelige, hvis de kan få lov til at drive heste hjem eller på en anden fold.
Der er ikke nogen, der kommer ubemærket op til hoveddøren. Men derudover er de ikke gøende bortset fra, når de "arbejder" med hestene eller leger med børnene, som de meget gerne leger meget vildt sammen med.
Vi dyrker ikke selv egentlig hundesport, da det ikke passer ind i vores liv lige nu - vi foretrækker at inddrage hunden i vores daglige aktiviteter og udfordre dem med øvelser, der kan indpasses i de praktiske gøremål på et hobbylandbrug, og så går vi nogle dejlige ture, hvor vi træner lydighed og behændighed.
http://www.eurobreeder.com
Fulden Byvej 6, 8330 Beder, +45 8627 1208, sybille.kyed@privat.dk