Appenzeller Sennenhunde i Danmark. Aktiv hyrde- kvæg og gårdhund, glade og lærenemme
 

Hvalpe med stambog fra Dansk Kennelklub

Mandag den 17. januar 2011 fødte Sif sit andet kuld, som er vores B-kuld.  

Der kom seks hvalpe, tre drenge og tre piger. 

Alle hvalpe er flyttet til deres nye hjem. Næste kuld planlægges til 2013

Til højre er der billeder fra vores to første hvalpekuld. A-kuldet er i forlængelse af billederne af B-kuldet. 

Under overskriften A- kuld henholdsvis B-kuld i bjælken ovenfor er der billeder fra hvalpenes nye hjem.

I bjælken er der også et link til en blog om Berta, der bor hos Jan Bo Larsen på et hundeomsorgscenter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 































 

 

 

1½ uge

Hvalpene har taget på. Fødselsvægten lå mellem 450 og 545 gram.

 

En uge gamle vejede de godt over 800 gram og en enkelt 1120 gram.

 

Sif er ikke glad for at lade Basil komme til. Men det lykkes, og da de var 1½ uge gamle, måtte han gerne være med til at præsentere dem.

 

I et ubevogtet øjeblik kan han også komme til at pusle lidt om dem.

2 uger

Da hvalpene blev født var der 2.830 gram hvalpe. I dag, hvor de fylder 2 uger, er de blevet til 9.450 gram hvalpe ! Ikke noget at sige til at Sif æder og æder.

 

De er begyndt at komme lidt op på forbenene og i går hørte vi et rigtig lille bjæf, men ellers så kommer der mest små grynte-lyde



Så er hvalpene på benene, øjnene er åbne og der lyder små bjæf

3 uger

Hvalpene har fejret 3 ugers fødselsdag ! De valgte selv, at det skulle være dagen, hvor alle skulle ud af kassen, og indtagelsen af huset skulle påbegyndes. Gulvspanden kom frem, og vi ser frem til nogle sjove og livlige uger.


Hvalpene har fået deres første måltid fuldfoder - det er ikke noget der skal læres, de går bare i gang.

De har også indtaget huset med stor glæde. Når de falder om kuld, så ligger de under trappen ude i køkkenet. Vi forventer, at vi snart kan lokke dem lidt med ud i haven, men det er ikke sikkert, det bliver så populært, sålænge det stormer og er koldt derude.

Lørdag morgen den 12. februar, klart stille vejr med sol - vi lukker døren op for hvalpene. De startede med en slurk fra Sif, og så var de klar til at opleve udendørslivet !

Appenzeller Sennenhund hvalpe sælges
4 uger

Haven blev besøgt igen i dag. Der blev leget lidt, men det var bitterligt koldt, så det var hurtigt bedre at sidde på mig - de manglede varmen i gulvet :-)

Appenzeller sennenhund hvalpe

Vi vågnede op til sne i dag ! det var endnu koldere, men det blev prøvet

I dag lod vi sne være sne og trak i udklædning, så hvalpene kan opleve rigtige gespenster. Det gjorde ikke det mindste indtryk, de kunne både spise fingrene og sove hos  uhygge-mændene.

Og så begynder Basil og hvalpene også så småt at kunne have lidt glæde af hinanden.

5 uger

Jeg beklager, at hvalpene nu er næsten 6 uger uden noget nyt fra deres tid som 5 uger gamle. Tiden har været knap, så de minutter, der har været, de er gået til hvalpe og ikke til hjemmeside.

Men nedenfor et lille indtryk af, hvordan det ser ud nedenunder spisebordet.

Hvalpene kom også på deres første køretur og de skiftes til at have de to halsbånd på, som vi har tilbage fra sidste kuld.

I weekenden blev hvalpene introduceret til stedets andre dyr. Vi var i laden og ude og se geder og heste. Hvalpene var nysgerrige og meget ubekymrede - i modsætning til os, da de rendte ind i løsdriften !

6 uger

6 uger gamle er de knap 3 kilo hvalpe vokset sig til knap 26 kilo hvalpe - Sif lægger dog stadig krop til ædedolkene !

Hvalpene er vilde og voldsomme nu, så det er dejligt at kunne tage dem med i haven.

Her kommer rigtig mange børn, i går da jeg kom fra arbejde var der 12 børn i huset og 6 hvalpe i frit løb gennem køkken og stue. Jeg tror, vi springer over at invitere en børnehave denne gang, det er vist klaret med besøg fra børnenes kammerater.

Vi har købt en tunnel, som alle hvalpe løber glade igennem

 

Fredag den 4. marts tittede foråret frem og vi kørte en tur til stranden med hvalpene. Der blev leget godt igennem, og der kom mange nye oplevelser. På vej derned gennem skoven blev der hilst på flere fremmede hunde. Nede ved vandet var vi dog alene.

Vel hjemme igen var hvalpene godt trætte og forældre og børn krøb alle sammen i den samme seng - Basil var godt våd efter at have skullet apportere isklumper og pinde i Kattegat.

De heldige børn kan komme op på skødet af en julemand. Vores hvalpe krøb op på skødet af klovnen, som var mødt op til vores lille fastelavnsfest.

7 uger

Så er det afsluttende fase her os os. Hvalpen er blevet chippet og på mandag bliver de vaccineret.

I dag var vi på en legeplads med hunde og børn. Det var meget vellykket. Vel hjemme igen var der en vis træthed over feltet.

Hvalpene er ved at blive rigtig gårdhunde. De er med ude at fodre hver morgen, det er nervepirrende, da de helst ikke skal under hestene, men de elsker det. Der bliver tumlet bjæffet og knurret og river og skovle skal fanges.  Der er også ved at være så meget mod, at de kan trække torv med forældrene.
8 uger

8 uger er gået alle hvalpe har fundet nye hjem. Berta blev hentet i dag, og de andre rejser i løbet af den næste uges tid. Og de og vi er klar nu, bortset lige fra vores børn. Hvalpene er efterhånden meget vilde og voldsomme, når de hærger gennem stuen, så vi prøver i højere grad kun at tage nogle få ind ad gangen, selvom det næsten hver gang ender med, at børnere lukker dem alle ind på én gang. Ude er der også vild gang i den. I weekenden besøgte vi gederne og brændte bål af og var på et kort visit oppe i Højbjerg i en villahave. Indenfor lavede vi lidt paraply-træning. Alt i alt kribler det efter at få mere alene tid med hver enkelt hvalp.

Tirsdag fik vi besøg af fem beboere fra et handicapcenter. Jeg syntes hvalpene skulle opleve, at vi mennesker kan kan have mange fremtoninger og lyde. Hvalpene tog det i stiv arm, men det står mig dog helt klart, at hunde, der skal være "hyggehunde" på den slags centre helt sikkert vil have godt af at opleve det meget jævnligt under deres opvækst.

Ude i haven bliver der løbet og leget

Og de første nyheder løber nu ind fra de hvalpe der er flyttet.  Fra Bess: 
 
Vi er kommet rigtig godt hjem i går. Hun faldt i søvn ca 10 min efter vi kørte og
sovede hele vejen hjem. Inden vi gik ind i huset fik hun lige lov til at tisse udenfor.
Jeg har fået lavet friskfoder til hende med en ”økologisk høne” med ris og havregryn samt grønsager, inkl. Vitaminpulver og lakseolie, hvilket hun fandt super lækkert. Hun spiste sig bare mæt… Vi var helt forbavset over at hun alligevel spiste så meget efter den ”hårde tur” hjemme fra.
Hendes ynglings legetøj er bamserne. Det er helt klar det der får på plads nr. 1, hun leger og sover med den hele tiden og den er endda ikke i gået stykker endnu. På plads nr 2. er Hendes frø, som laver lyd når hun bider i den. Men den har hverken en mund eller øjne længere. Uanset hvor hun er, skal hendes bamser med.
Natten gik rigtig godt. Hun sovede i hendes kurv ved siden af min seng og hun faldt hurtig i søvn. I nat kl. 3 skulle hun lige tisse, ellers sovede vi igennem til kl. halv 7. Endda uden problemer. Hun græder næsten ikke – kan hun heller ikke, da hun er bare optaget med at lege med os.

Og fra Berta:

Berta kom hjem og var lidt ked af køreturen, men sov dog det meste af vejen. Da vi kom hertil var Berta en tur med over på skolen hvor hun mødte Aslan så de kunne følges ad hjem i privaten. Aslan var meget forsigtig og Berta har helt sikkert allerede valgt Aslan som en helt og hun kopierer/lærer rigtig meget fra Aslan. I dag var hun ude at gå sit første spor, og hun kiggede lige på Aslan, og så var det som om hun sagde: ”er det bare det jeg skal gøre” og så gik hun spor.
Den første aften valgte hun at det bedste sted at sove var på min pande, det var vel ok – men når hun så vågnede var det direkte ned på mit skæg og så rykkede og rykkede hun i det – overvejer at blive barberet. Min pande har været hendes sovested siden – det bliver hårdt når hun kommer over 20 kg.
Vi var i hundeskov både i går og i dag, så Berta har mødt mindst 70 forskellige hunde uden snor allerede – og hun gør det på en rigtig sej måde, at ændre hende til B-pil ned – var helt rigtig, det ser jeg nu.
Hun var med til hunde og hvalpemøde i går, hvor hun mødte yderligere 30 hunde, så hun er ved at have set alle racer. Jeg lod hende være på bane sammen med Aslan, så hun kunne kigge lidt på ham. Hun er allerede ved at indtage rollen som Bane Sheriffen.
Berta og min Norske Skovkat er blevet gode venner – smyr sig op ad hinanden og deler gældelig mundslik ud til hinanden. Min Perser er lidt mere reserveret over for Berta, men det skal nok komme.
Hun er vild med BARF – den første dag/aften spiste hun 800 g, næste dag det samme. Men her i dag kan jeg se på hende at nu er det ok, det bliver ved med at komme, så behøver man ikke være så grådig....

 

9 uger alle er rejst hjemmefra !

Alle hvalpe er rejst !

Vi ønske alle held og lykke både hunde og mennesker og håber, at I får mange glæder og udfordringer ud af det fremtidige venskab.

Sif og Basil har igen været på en dejlig gåtur med plads til hjernegymnastik - hver oplevelse sin glæde.

Billeder fra hvalpens nye hjem kan ses under fanen B-kuld 





 

A-kuld, der blev født 25. september 2009


 

 

20. september, så er der højst en uge til at hvalpene kommer. Sif føler sig meget besværet

 

 

 

25. september. Fødslen forløb uden nogen problemer og Sif er god til at passe havlpene. Vi har bygget en fødekasse, men Sif foretrækker at have hvalpene i sin bløde kurv. Den samler hvalpene godt omkring hende.

 

 

 

Stunder fra den 1. uge. Hvalpene bliver stærkere for hver dag. Deres næser er ved at blive sorte nu.

Basil vil meget gerne være med til at pusle. Hvalpene er i en lille kurv, når deres kasse skal skiftes.

 

 

 

2. leveuge, de har fået øjne og ligner mere små hunde

 

 

9. oktober, 13 dage gamle

Hanhvalp, Alex

Hanhvalp, Alvin

Hanhvalp, Asmus - har et haleknæk, så han vil blive solgt billigere

Hanhvalp, Atli

Tæve, Alma

Tæve, Assisi

Tæve, Arija

 

 

 

Hvalpene er nu blevet 3 uger. de har fået deres første måltider og er begyndt at gå på opdagele i vores hus. De vejer alle nu mindst 4 gange så meget, som da de blev født.

 

Jeg har desværre haft problemer med kameraet, så der er ikke så mange billeder fra begyndelsen på denne sjove tid. Billederne fra i aften er dårlige, og hvalpene får blitz øjne, jeg håber på at kunne tage nogle nye i morgen i dagslys. Jeg har dog sat lidt ind nedenfor for at opfylde den værste utålmodighed.

Alma

Assisi

Atli

Asmus

Arija

Alex

Alvin


Hvalpene er blevet fire uger - og arbejdet er rigtig begyndt ;-)

De farer gennem huset, leger, bjæffer og knurrer. Basil er meget godmodig og en god fritidspædadgog, mens Sif synes, hun har gjort sit, når hun tager sig af fodring og oprydning. De har også bevæget sig lidt ud i haven, verden udenfor er dog stadig lidt voldsom. De har fået en transportkasse, som de godt kan lide at sove i. Når den er blevet en tryg base for dem, er de klar til at komme med ud og prøve en biltur.

De har mødt mange børn, som hver især udvælger hvilken hvalp, der er deres yndglingshvalp.

Desværre har jeg stadig ikke fået lagt nye billeder ud. Der opstår alle de problemer, som man ikke tror muligt. Dårlig belysning, hvalpe der vender ryggen til, når kameraet udløser. Endelig mente jeg at have nogle ok billeder at lægge på, så nægtede computeren at modtage dem, og de blev slettet på kameraet. Når hvalpene igen er vågne, prøver vi igen. Indtil da, må I forestille jer syv glade hvalpe på godt 2 kilo, der udforsker en ny verden.

 

 

 

5 uger gamle og hvalpene er også ved at indtage haven. Vægten ligger nu mellem 3 og 4 kilo.

Basil passer hvalpe



6 uger - og der er fart på !


Alt bliver prøvet og det meste foregår i fuldt tempo. Vi har i dag været på udflugt. Hvalpene var klar og løb fredigt omkring. Arija løb ind under en hest men klarede den - pyha
.


 

 

Hvalpene er nu syv uger og var i dag på udflugt for 4. gang, denne gang til skov og strand. Vi tog turen ad en stejl skrænt ned til vandet.

 

 

 

 

I dag har vi set på geder og kaniner

 

 

I dag fik vi besøg af 20 børn fra 0. B - der blev hilst og tumlet

 

 

 

Her er stille .... Alle hvalpe er nu rejst - bortset fra de sidste to tæver, som på onsdag rejser med fly til Schweitz. Vi synes vi har fundet gode hjem til alle syv, og venter nu med spænding på nyt.

 

Vores børn hænger med hovedet - og hverken Sif eller Basil blev nogen sinde trætte af hvalpene, så det hele er egentlig gået lidt for hurtigt.

 

Fredag var sidste dag, hvor Basil kunne trække tov med et hel spand hvalpe.

 

To piger, der har ventet utålmodige på, at de 8 uger skulle gå - vi ønsker held og lykke

Fulden Byvej 6, 8330 Beder, +45 8627 1208, sybille.kyed@privat.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net
Appenzeller Sennenhunde hvalpe i Danmark fra Schweiziske forældre opdrættes i hjemmet, Sorte og havannabrune hunde