Appenzeller Sennenhunde i Danmark. Aktiv hyrde- kvæg og gårdhund, glade og lærenemme
Appenzeller Sennenhunde hos Sybille Kyed
 
Vi er en familie på seks, der bor på et lille hobbylandbrug syd for Århus. Vi har fire børn i alderen 5 - 13 år.

Vi har islandske heste, kreaturer, boergeder, kaniner i haven, og så har vi to appenzeller sennenhunde Sif og Basil, som vi har hentet i Schweiz.

Det blev appenzeller sennenhund, fordi vi skulle have en hund, som ikke strejfer, som gider deltage i vores liv udenfor, og som er omgængelig overfor andre hunde. Og så må den ikke være for stor. Når vi er seks, der skal ud at køre, er bilen allerede godt fyldt op, så hvis hundene skal med, skal de kunne pakkes ind i de efterladte huller eller sidde på skødet.

Vi har fået to glade og energiske hunde, der begge bliver hjemme selvom, der er åbent ud til markerne. Men skal vi ud, så er de altid klar og følger med i pasningen af de andre dyr, eller hvad der ellers er af praktisk arbejde i marken.
 
Det er to hunde, der elsker at komme med ud og ride, og følger hestene tæt, så snor er helt unødvendigt. De er også lykkelige, hvis de kan få lov til at drive heste og kreaturer hjem eller på en anden fold.
 
Der er ikke nogen, der kommer ubemærket op til hoveddøren. Men derudover er de ikke gøende bortset fra, når de "arbejder" med hestene eller med børnene, som de meget gerne leger meget vildt sammen med.

Vi dyrker ikke selv egentlig hundesport, da det ikke passer ind i vores liv lige nu - vi foretrækker at inddrage hunden i vores daglige aktiviteter og udfordre dem med øvelser, der kan indpasses i de praktiske gøremål på et hobbylandbrug, og så går vi nogle dejlige ture, hvor vi træner lydighed og behændighed.
 
Fulden Byvej 6, 8330 Beder, +45 8627 1208, sybille.kyed@privat.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net
Appenzeller Sennenhundehvalpe i Danmark fra Schweiziske forældre opdrættes i hjemmet, Sorte og havannabrune hunde